Min rejse
Jeg hedder Karina Porse. Jeg er 43 år, mor til to drenge, kæreste til en fantastisk mand – og jeg kender alt for godt til travlhed træthed, dårlig samvittighed, logistik-helvede og en krop, der går i stykker, når livet strammer.
​
Jeg ved, hvordan det føles, når kroppen gør ondt, og intet ser ud til at virke. Jeg har selv gået hvileløst rundt med en dårlig ryg, fordi at ligge ned forværrede smerten, grædt af afmagt, mens jeg forsøgte at passe arbejde, familie og facaden. Jeg har fået ind med modermælken at min ryg er svag, skal passes på, og ja - der er intet at stille op - Lev med det!.
​
Men jeg ved nu, at det ikke er hele sandheden. Jeg har mærket, hvordan jeg kan begynde at stole på min krop. Hvordan smerten slipper, når “systemet” får ro. Og hvordan håbet vender tilbage, når jeg øver mig i at være modig og stærk, når jeg belastes uden at gå mere i stykker. Faktisk ofte uden konsekvenser overhovedet.
Jeg arbejder i dag som kropsterapeut med speciale i langvarige smerter, stress og overbelastede nervesystemer. Jeg bruger det, jeg selv har lært – og det jeg har efteruddannet mig i – til at hjælpe kvinder, der har mistet troen på, at livet nogensinde kan blive anderledes. At smerterne kan fylde mindre.
​
Jeg tror på, at kroppen husker. At kroppen er en vigtig brik. Og at den fortjener at blive lyttet til – ikke fikset.
Hvorfor jeg laver det her
Det, der tænder mig, er ikke at være ekspert. Det er når en kvinde, der har mistet troen på sin krop, pludselig fortæller, at hun dansede hele natten, var frygtløs og impulsiv, uden at bekymre sig. Præcis som hun kunne før hen.
​
Det er, når jeg ser gnisten i hendes øjne vende tilbage. Når hun stopper med at passe ind i en alt for stram og kontrolleret kasse og i stedet begynder at mærke sig selv. Når hun tager sig kærligt af sig selv og sin krop, ikke fordi nogen siger, hun skal – men fordi hun mærker, at hun fortjener det. Og fordi jeg håber at lære hende, at friheden først indfries, når hun er klar til at give slip på alt det, hun i årevis har bygget op for at passe på sig selv og sin krop. Smertelindringen sker, når hun er klar til at se ud over kanten. Over på den anden side - når hun i stedet for forsøger at komme væk fra smerten, i stedet motiveres af at komme derhen, hvor hun drømmer om at være. Det er næsten det samme, men mindsettet er helt anderledes fra at flygte og frygte til at øve og blive bedre. Energien er helt helt anderledes, og bedre.
​
Jeg brænder for at skabe et rum, hvor der er plads til det svære, men også til grin, lettelse og en lille smule mere frihed midt i alt det stramme.
​
Jeg kalder det Kærlig Konfrontation™. Det er en metode og en holdning til livet. Vi siger det, der gør ondt. Vi møder det, der trykker. Men altid med respekt for kroppen og for mennesket bag. Det er det arbejde, jeg elsker. Og det er dét, jeg stiller mig selv på mål for – igen og igen – med håb i hjertet og fødderne solidt plantet.
.jpeg)
Jeg står for:
​
Håb
Jeg ved, at du måske ikke tør håbe. Men jeg holder det for dig, indtil du selv kan bære det.
​
Frihed i kroppen
Din krop er ikke skrøbelig. Den er stærk. Den elsker at bevæge sig, danse, løfte, lege. Den har ikke brug for flere regler. Den har brug for tillid.
​
At møde smerten uden panik
Smerten er ikke din fjende. Den er en del af dit beskyttelsessystem. Vi møder den med forståelse og ro.
​
At leve – ikke bare overleve
Livet skal ikke være et konstant kompromis, hvor du hver dag må undvære for at stå igennem, og stadig kollapse efter aftensmaden, fordi du kapitulerer. Livet er her og nu. Det skal mærkes, sanses og leves - ikke bare overleves.
- Og ja...
Jeg er også hende, der falder i søvn på maven, selvom jeg i over 8 år (!) troede, at min ryg aldrig ville kunne klare det.
Jeg er hende, der stadig kan gå i panik over fjollede hverdagsting, som glemmer madpakker, ikke altid rydder op og konstant stadig laver fejl.
Men jeg har fundet noget, der er vigtigt nok til, at jeg rejser mig igen og igen:
Først og fremmest at være til stede i mit eget liv og være den bedste mor og kæreste. Dernæst - at hjælpe dig med at finde hjem i din krop – uden kamp, uden skyld og uden skam.
Fordi du fortjener det.