top of page
IMG_0132_edited.png

Hej, jeg hedder Karina

Jeg er kropsnørd på min helt egen måde. Fascineret af kroppens foranderlighed og nysgerrig på de begrænsninger, vi får med os gennem skader, erfaringer, alder og det, vi med tiden kommer til at tro om vores krop.

 

Og så er jeg grundoptimist. Jeg tror som udgangspunkt det bedste om mennesker og har en ret stædig tillid til, at noget kan forandre sig – også når det ikke lige føles sådan.

 

Før jeg blev kropsterapeut, arbejdede jeg i ti år med HR, kommunikation og organisationsudvikling. Det bedste ved mit arbejde var samtalerne. Især de svære og vigtige.

 

Det er det faktisk stadig.

 

Jeg elsker det øjeblik, hvor et menneske pludselig får øje på noget, hun har været fuldstændig overbevist om – og opdager, at det måske ikke længere behøver være sandt.

 

Så rejser nakkehårene sig hos mig.

 

Hos mig må du gerne kalde en spade for en spade. Du behøver ikke have forberedt den rigtige forklaring. Jeg spørger meget, jeg er oprigtigt nysgerrig, og der er ikke nødvendigvis langt mellem latter og gråd.

 

Og hvis du er nysgerrig på mennesket på den anden side af briksen: Jeg er mor til to drenge og sammen med min ungdomsflirt. Jeg har sunget i kor i 16 år, har en svaghed for smykker med halvædelsten og hader at løbe, men har en tilbagevendende vision om at blive god til det.

 

Jeg starter forfra hvert forår 😁

bottom of page